Læsetid: 7 minutter

Ekspedition med Oxalis Adventure i Phong Nha-Ke Bang Nationalpark i Vietnam.

En uge i maj 2023 begav min mand og jeg os ud på vores hidtil største eventyr. Sammen med otte andre deltagere fra England og Australien, fik vi testet vores udholdenhed, styrke og mod.

Unesco verdensarv

Allerede efter den første dag, kan man være sikker på at få ømme lår. Efter anden dagen vil ens sko konstant være våde, og på den sidste dag, vil man have fået en oplevelse, og have rykket nogle grænser, som man aldrig glemmer. Et eventyr i en fjern afkrog af Phong Nha-Ke Bang nationalpark (UNESCO verdensarv).

Pandekager og muldtoilet

Inden afrejse var vi blevet grundigt forberedt med hvilke krav der blev stillet til fysikken, og grundige beskrivelser af det udfordrende terræn. Der var dog intet der kunne have forberedt os på den teknisk svære udfordring, men også ufatteligt smukke og eminente oplevelse der ventede.

Vi var 38 mennesker med på ekspeditionen – 10 deltagere, sikkerheds ekspert, tourguide, seks sikkerhedsassistenter, to kokke, 17 portører der skulle bære vores bagage vi skulle bruge i vores camp, mad campingudstyr, sikkerhedsudstyr og sidst, men ikke mindst en ranger fra Phong Nha-Ke Bang national Park. Oxalis Adventure har eneret på ekspeditionsturene i Son Doong – de er eksperter i sikkerheden og miljøbevarelsen i grotten. Alt hvad der kommer med ind kommer med ud. Inklusive vores efterladenskaber i muldtoilettet.

Men trods den primitive lejr, som i øvrigt står og venter når man ankommer efter hver dags vandring, var der formidabel mad til alle måltider. Nogle morgener fik vi pandekager, french toast eller pølser, bacon og æg.

Vores første camp i Hang En – svalegrotten.

Adskillelse fra gruppen

På trods af rehydreringstabletter og litervis af vand, mærkede jeg den første dag påvirkningen af de 38 graders stegende varme. Luftfugtigheden var omkring 75%. I junglen gik det ad stier med skarpe klipper og ujævnt terræn, krydsning af vandløb og indstigning ad smalle klippepassager til den første hule Hang En, som vi skulle krydse inden vi nåede Son Doong.

Den øvrige del af gruppen blev bedt om at gå forrest, og dermed også min mand, som fik besked på at følge med de andre. Jeg blev flankeret af to sikkerheds assistenter – en der gik forrest og en bagved, der skulle sørge for, at jeg nåede sikkert til den første camp i Hang En (svale-grotten).

Mine tanker kredsede hele tiden om den information vi havde fået inden afrejse: Hvis man ikke kan gennemføre den første dag nogenlunde komfortabelt, kan man blive sendt retur til hotellet for egen regning…

På vej ned i grotten. Godt hjulpet af mine to beskyttere, der sørgede for at jeg kom sikkert i mål.

At give op – not an option

Min forberedende træning til trods, måtte jeg hjælpes en stor del af vejen. Men mine tanker om at blive sendt retur, blev sendt til skamme. Undervejs var der flere udfordringer som jeg normalvis ville have givet op overfor. Men da der kun var kontakt til omverdenen via satellit telefon, og vi var langt væk fra alfarvej, var der ingen mulighed for at give op – der var kun én mulighed, og det var fremad. Jeg så mig selv i øjnene og overvandt mange forhindringer.

En af krydsningerne over floden. Vores fødder var godt våde de fleste af dagene.

Klatring, klipper og floder

De fantastiske og drømmeagtige scenarier skiftede fra dag til dag. Vi skulle tilbagelægge 17 kilometer trekking ad bjergstier i ujævnt terræn, mange flodkrydsninger – både indeni og udenfor grotten- 800 meter stejl klatring, tre nætter i forskellige camps i grotten, otte kilometer forcering af grotteterræn – inklusive klatring ad reb over store klipper og sten, 80 meter klatring nedad fra indgangen til grotten og sidst men ikke mindst 90 meter opad iført fuldt klatreudstyr fra bunden af Son Doong til toppen af ”The Great Wall of Vietnam”, efterfulgt af et par timers trekking I jungle.

Fakta om Soon Doong

Grotten ligger cirka 450 kilometer syd for Hanoi i Phong Nha-Ke Bang nationalpark (UNESCO verdensarv) i Vietnam.
Grotten har kun været åben for offentligheden siden 2013
Det største kammer i Son Doong er 200 meter høj og 150 meter bred.
Cirka 6 kilometer lang.
Grotten er stor nok til at kunne rumme en Boeing 747.
Grottens totale kapacitet: 38,5 millioner kubikmeter

Forskel på Stalagmit og stalagtit
Stalagmit er drypsten i en kalkstenshule, der bevæger sig opad som en søjle.
Stalagtit “hænger” ned fra “loftet”.

Forcering af jungle var også en del af ekspeditionen

Jungle under junglen

Grotten har dannet sine egne økosystemer, og de enorme Dolines (cirkulære indsynkning af overfladen af et eroderet kalkstensområde) danner rammen for de mest berømte motiver fra grotten. De er dækket af frugtbar jord, og er i Son Doong også omdannet til et lille stykke jungle under junglen. Man føler at man bevæger sig i en eventyrverden. Oxalis opstillede kraftige spots som belysning på udvalgte steder, hvor der var de bedste fotomuligheder. De forstod at give os et show og en opvisning i hvor fantastisk og storslået dette sted på jorden er.

Definitionen af luksus

I vores camp var der renset vand, kaffe og te, og vores telte var sat op og gjort klar med vores soveposer og dry-bags med vores ejendele. Vores bukser, sko og sokker var våde det meste af tiden, så det var en luksus at ankomme til campen og få tørre fødder. Utroligt hvordan definitionen af luksus kan ændre sig efter omstændighederne.

“You can do it!”

Efter forcering af The Great Wall of Vietnam, ventede endnu et par timers vandring I hed og fugtig jungle.

Jeg var flankeret af to eminente sikkerhedsfolk – superstærke og meget venlige, tålmodige og smilende mennesker, der gjorde alt hvad de kunne for at få mig sikkert I mål. De holdt humøret højt, og dermed også mit. De heppede på mig og jeg følte mig tryg I deres nærvær. Den oplevelse – I det store billede – tager jeg altid med mig.

Oxalis Adventure - posering foran kamera
Opstilling af kraftigt lys og posering af Oxalis Adventure. For at vise os dybden og storheden i grotten.
Min mand skuer over vores første camp i Hang En.

Aircondition

Jeg kunne høre at bussen holdt i tomgang, men måtte holde pause hvert kvarter, fordi jeg mistede fokus og blev svimmel på grund af varmen. Da jeg endelig nåede op til vejen, ventede klapsalver fra resten af teamet og synet af min mand der ventede på mig, fik mig til at give de sidste kræfter jeg havde. Jeg sagde et vemodigt farvel til mine to beskyttere, der havde sørget for at jeg trods hårde udfordringer, kunne få denne fantastiske oplevelse.

Forunderlige, vidunderlige verden

Ekspeditionen var et eventyr for livet, der har sat dybe spor i min sjæl og mit hjerte, og minder mig fortsat om, hvor forunderlig vores verden er, og hvor vigtigt det er at vi passer på den.

Ekspeditionen var et eventyr for livet, der har
sat dybe spor i min sjæl og mit hjerte, og minder mig
fortsat om, hvor forunderlig vores verden er, og
hvor vigtigt det er at vi passer på den.

Min guide og beskytter, Dang, tog dette billede da vi nåede en af højdepunkterne på vej ud af grotten Son Doong – videre ud i junglen.

Planlægning af rejsen

Vi rejste med Hannibal Travel. Vi fremlagde vores ønsker for dem, og de sammensatte en helt fantastisk rejse. Vores vietnamesiske guider fra Viantour, var meget meddelsomme, vidende, hjælpsomme, og vi kunne spørge ind til næsten alt. Uanset om vi spurgte ind til deres eget liv eller Vietnams historie med kolonister og krig, var de meget åbne og kom gerne med deres egen indsigt om deres land og befolkning. Fra vores guider fik vi utrolig meget viden og gode tips. Guiden i Hanoi havde endda læst vores rejseplan igennem med vores ønsker, og havde sammensat nogle lokale oplevelser til os, som man ikke sædvanligvis får som turist i Hanoi.

Vores rejse skulle sammensættes rundt om hovedformålet: ekspeditionen i Son Doong med Oxalis Adventure. Derudover havde vi ønsket: gode madoplevelser/gastronomi, vietnamesisk lokal kultur. Hoi An, Ha Long Bay og Cu Chi Tunnels. Der var styr på alt med indenrigsflyvning, nattog, diverse billetter. Men uden at vi selv skulle have styr på dem – vores lokale guider havde styr på alt! Jeg elsker at tage på oplevelser i verden, men der er trods alt en vis tryghed i at der er styr på alt, når man rejser til et land og en verdensdel man ikke før har stiftet bekendtskab med.