Storslået natur og dyreliv i USA’s Midtvesten.
På vejen i Big Sky Country – staten Montana’s kælenavn, mærkede jeg hvordan mine skuldre faldt i hvileposition. På de åbne vidder gives der plads til at lade tankerne flyve. De vide sletter og den høje himmel gav mig en følelse af frihed.
Camping nær Glacier på KOA
I Montana, sammen med min mand, kørte jeg mod Glacier National Park, som var det første stop på rejsen. Efter en kort køretur fra Kalispell, hvor vi hentede vores lejebil, nåede vi til den campingplads der skulle være vores hjem de følgende 3 dage.
På West Glacier KOA Resort – kun et kvarters kørsel fra indgangen til Glacier NP, havde vi lejet en hytte. KOA pladserne er en garanti for en god og central beliggenhed og tæt på naturen. Forholdende på deres pladser er altid tiptop. Da denne plads var et Resort, var den fuldt udstyret: Grocery store, Isbod med lokal is, cafe/restaurant, udendørs lounge-område med en bar i en ombygget Airstream-vogn.
Derudover var der familie-pool, voksen-pool med sauna og spa, stor legeplads, vaskeri og flere områder til hundeluftning, hvor menneskets bedste ven kunne færdes frit. Hold da op, der var mange hunde! Men de var bare med til at øge hyggen og den afslappede stemning på denne luksus plads med udsigt til bjergtoppene i Glacier.
Apgar Village
I den nærliggende Apgar Village – et stenkast fra indgangene til Glacier – fik vi provianteret. Her fik jeg den bedste kop kaffe jeg længe har smagt, fra Montana Coffee Traders! I Apgar Village kunne vi både proviantere til vores vandreture, og bestille et svulstigt måltid. Jeg smagte en vanvittig lækker Huckleberry Shake. Det er en slags kraftigt smagende blåbær. I denne region var der mange forskellige lokale produkter med Huckleberry – alt fra sæber og cremer til øl, kager og dressinger. You name it – they’ve got it!
Glacier National Park
Parken ligger i det nordvestlige Montana, og blev offentligt en nationalpark i 1910. I starten af september var højsæsonen slut, og det betød færre shuttlebusser. Men der var masser af turister, og dermed længere ventetid. Men parkeringspladserne ved de populæreste vandreruter blev hurtigt fyldt op, så det var alligevel en god ide at vente i køen til en af de gratis shuttlebusser.
Idet vi kun havde et par dage fik vi kun en introduktion til den enorme nationalpark. Men hvilken smuk oplevelse vi fik! I selve parken og områderne omkring, bugtede der sig snoede bjergveje med masser af skov og dyreliv. Vi fik set masser af charmerende jordegern (chipmunks), Bighorn Sheep, en elg der vaskede sig i Mary Falls Lake og bjergtagende natur. Hvis man ikke ved hvor man skal starte, kan jeg anbefale vandreruten ”Hidden Lake Trail”, der begynder ved Logan Pass i 2.026 meters højde.
Going to the sun Road
En naturskøn bjergvej på 80 kilometer, der snor sig mellem den vestlige og østlige del af Glacier National Park. Vi kørte en tidlig morgen ved solopgang, og det smukkeste syn mødte os, da solens stråler strejfede bjergtinderne i takt med at landskabet og dyrelivet langsomt vågnede. Vejene var smalle, og visse steder skulle man køre koncentreret og med omtanke. Jeg er glad for at jeg fandt modet til at køre turen selv. Udsigten var gaven der blev ved med at give omkring hvert et sving.
Sidste stop inden Wyoming
Vi sagde farvel til Glacier, men inden vi kørte ind i Wyoming, havde vi planlagt en overnatning i Bozeman på et berømt motel. The Sapphire Motel – et istandsat motel fra 1940. Motellet har vundet mange priser for istandsættelsen i retro 50’er stil. Det originale skilt ved motellet viste vej mod indgangen, hvor der var parkeret en højpoleret rød Oldsmobile Super 88. Hele stemningen fik en ned i et helt andet tempo – tilbage til en tid, hvor tingene gik langsommere og alt blev gjort med en større grundighed. Selv deres vaskeri på motellet var i samme retrostil som værelserne og cafeen. Et besøg værd hvis man skal den vej inden man kører ind i Wyoming…..
