Læsetid: 1 minut

Sidste gang jeg var til koncert i Wembley Arena, var i 2010. Dengang var området ikke særlig turistvenligt. Logi var på et hotel lige ved siden af Wembley, men der var ikke så meget andet at se eller gøre. Der var ikke det store udvalg af restauranter, og shopping måtte man kigge langt efter.

London designer outlet

Wembley anno 2017 er en helt anden sag. Offentlig transport ligger lige ved siden af (3 forskellige stationer), og der er bygget et stort outlet shopping-center (London Designer outlet) og flere hoteller lige ved siden af Wembley Arena. I centret er der 70 shops, cafeer og restauranter, og endda en biograf, hvor man kan se film i 2D, 3D …og nogle endda i 4D.

Forlænget weekend og koncert

Det kan anbefales at tage en forlænget weekend eller et par dage i forbindelse med en koncert eller sportsbegivenhed. Book en overnatning, gå på shopping og dining i Outletcentret, og tag en koncert om aftenen.

Hvis man kun lige har et par dage, og gerne vil overvære en begivenhed i Wembley Arena, kan man både få styret sin lyst til oplevelser og shopping.

Pssst…..jeg kan anbefale restaurant Prezzo. Lækker italiensk mad, og gode drinks (smagte en fabelagtig espresso martini).

Espresso Martini hos Prezzo. En god burger hos “Handmade Burger”. Morgenmad og diner “Frankie & Benny’s”.