Læsetid: 28 minutter

Smuk og betagende natur & byens lys

Jeg har altid været forelsket i USA, og jeg bliver aldrig mæt
– hver gang jeg får taget et lille bid, får jeg appetit på mere.

Dette bliver en lang beretning, da der er så meget at beskrive, men jeg håber stadig, at det af andre vil kunne bruges som et redskab til at finde råd og vejledning til spørgsmål omkring ”at rejse i USA”. Mountain Trail – 14 dages rejse med Trekamerica igennem 8 stater til Nationalparker og las Vegas- Fra staten Washington i Nord-vest henover Montana, Idaho, Wyoming, Utah mod syd-vest i Arizona, Nevada og Californien.

Camping

Måden vi rejste på – og som mange rejseselskaber efterhånden gør, for at man kan opleve så meget som muligt på kortest mulig tid, have så få udgifter som muligt, OG ovenikøbet knytte nye venskaber – Var i en gruppe på 12 personer og en guide. Vi kørte i en (airconditioneret) minibus, og kørte med en trailer, hvori vi skulle have bagage og tre store kølerbokse, som skulle udgøre vores køleskab til morgen/middag/aftensmad.

Vi overnattede i telte, på teltunderlag, som begge var sørget for, af rejseudbyderen. På den måde, er omkostninger til overnatning og måltider holdt på et minimum. Det er hyggeligt at campere – det eneste MEN jeg har til det, at når man rejser på den måde – og i en grupperejse, kan man ikke altid vide hvilket selskab man kommer i. Man skal være parat

til at man kan risikere at blive bragt i et selskab som man ikke har noget tilfælles med, eller som man ikke bryder sig om – men det er et gamble man må indgå, hvis man vil rejse på denne måde.

Jeg kan anbefale følgende selskaber, som har virkelig dedikerede guider, og jeg har endnu ikke oplevet noget jeg kan sætte en enkelt finger på i : G-adventures og TrekAmerica.

Campingpladser

En del af de campingpladser vi var på i vores tur rundt til nationalparker, var på KOA – som har campingpladser overalt i USA. Man ved at deres pladser har ordnede forhold. På deres hjemmeside, kan du finde pladser og priser, og booke din plads http://koa.com/.

I forbindelse med vores tur, var vi på en campingplads nær byen Jackson, som jeg varmt kan anbefale: Snake River Park. Hvis du sover i telt, og rejser på egen hånd, kan du få en plads der ligger inde i skoven ned til Snake River, eller helt ude ved flodbreden. Man kan også leje luksushytter med eget bad og toilet, men vil dog sige at de andre bad og toiletforhold er tip-top! Men selve stedet var et beroligende fantastisk sted, og det ligger tæt på muligheder for shopping og naturaktiviteter på Snake River eller Yellowstone/Grand Teton. At gå en tur ved solopgang/nedgang rundt om pladsen, med udsigt til Snake River og Grand Teton, er en fryd.

Vores camp i Yellowstone.

Roadtrip

Man kan godt forberede sig på at køre meget hvis man tager på sådan en tur – uanset om du selv planlægger og kører, eller køber en færdig grupperejse med camping. Så læn dig godt tilbage – og nyd udsigten – og sørg ikke mindst for en god playliste (tjek med biludlejer, om man kan spille direkte fra telefonen), og om man kan lade telefoner, kamera osv. op i bilen. Men amerikanerne er på de kanter vant til at være på roadtrip, uanset om det er i bil, med telt eller stor RV/autocamper. Så de fleste steder er der alle de nødvendige bekvemmeligheder.

Der er masser af steder undervejs man kan få tanket op – både køretøjet og dem der residerer i dem. Men på visse strækninger, kan der godt være et par timers kørsel imellem. Så hvis du kører selv, så tjek på google maps, eller Via Michelin, hvor der er muligheder for optankning – inden du tager hjemmefra.

Uden signal og wi-fi

Uanset hvor god en dækning du har, kan der på meget lange strækninger være en meget ringe eller ingen dækning på mobiltelefonen, så sørg for at forberede dig hjemmefra på, at undvære din telefon – eller i hvert fald finde andre alternativer end online google-maps til at vise dig vej . På nogle af de store campingpladser er der (til tider ringe forbindelse) gratis wi-fi. Men på en måde er det en befrielse – man bemærker omgivelserne på en helt anden måde.

Med start i Seattle drog vi afsted – første stop på rejsen var Yellowstone, så den første dag var en lang køredag igennem Washington og Montana, med udsigt til Rocky Mountains hele vejen – ikke nogen ringe erstatning for, at sidde med næsen begravet i mobiltelefonen!

Den smukke Delicate Arch i solnedgangen over Arches NP.

Nationalparker

For at komme ind i nationalparkerne, skal der betales indgangsbillet. Tjek med den enkelte park, hvad prisen er, og om der er nogle specielle forhold der gør, om nogle af vejene i parkerne skulle være lukkede: National Park Service (info om alle nationalparker I USA – priser mv.): http://www.nps.gov/index.htm

Start ethvert besøg i besøgscentret – der befinder sig et ved enhver park, og enhver attraktion. Sørg for at forberede dig godt, når du besøger nationalparkerne. De Rangers der befinder sig rundt omkring i parkerne, og i de meget veludstyrede besøgscentre, kan fortælle dig, om der er nogle specielle steder hvor du skal være opmærksom på vejrforhold eller dyreliv. Her kan du også få råd og vejledning om vandreruter og stier – hvilke passer til dig, hvor lange er de, og hvor lang tid vil det cirka tage? Du kan få udleveret kort, og selvfølgelig købe masser af (virkelig flotte) souvenirs, bøger, drikkedunke, solcreme – alt hvad du ellers lige står og skal bruge – sørg dog for på forhånd at få tanket op af spiselige ting, hvis du skal vandre i lang tid.

Vand, vand og vand!

Hvis du skal på hike, og vil vandre langt, skal du sørge for masser af kulhydrater i din rygsæk, og masser af vand. Minimum 2 liter til en vandretur på 2-3 timer. Hvis du skal vandre mere, skal du også forberede dig på, at slæbe mere vand med – hellere have vand med tilbage, end stå langt ude på en vandrerute med meget lang vej til påfyldning. Men alle steder i besøgscentrene, kan du få fyldt vand på en flaske, og der står påmindelser alle vegne.

YELLOWSTONE

Selve Nationalparken er næsten 9.000 km2 stor. Vejene er opdelt i et stort ”8-tals loop” – en nordlig loop på omkring 113 km og den sydlige loop på ca. 155 km. Omkring halvdelen af verdens aktive geysere befinder sig i Yellowstone NP.

Det første vi fik at vide da vi ankom til vores camp i Yellowstone var, at det er bjørneland. Dette indebar en sikkerhedsforanstaltning, der gik ud på, at alle fødevarer, evt. affald og ting med dufte, skulle låses inde i traileren som vi kørte med bag på minibussen. Når vi skulle på trek, gik vores guide forrest med en ”bearmaze” – en spray der er 30 gange stærkere end en peberspray. Hvis en bjørn skulle dukke op på vores vej, skulle vi bare fægte med arme og ben ”gøre os så store som muligt”, og lave en masse larm. Vi hverken mødte eller så nogle bjørne. Men det er rart at være i gode hænder og få vejledning når man betræder ukendt territorie.

Yellowstone er lige så rå som den er smuk – i hvert fald det ”hjørne” af den som vi oplevede. En betagende smuk blanding af golde sletter omkring geyserne, med en lugt af svovl hængende i luften, og de frodige træer og sletter, hvor mange bisonhorder er samlet. På dette tidspunkt af året (september), er en bison ved at tillægge sig den karakteristiske pels, og det er et smukt syn med det storslåede dyr på en slette foran de dampende geysere – men de vandrer også omkring ved søer og vejkanter. Det er fredsommeligt og smukt, men man skal dog ikke falde for fristelsen og nærme sig dyrene – mange gæster er blevet ”stænget” af en bison i Yellowstone, fordi de ikke har respekteret de vilde dyr.

Selvom områderne omkring geyserne er golde, er landskabet smukt aftegnet af naturens lunefuldhed og farverige mineraler, og et betagende syn imødeså os ved Norris Geyser Basin, Grand Prismatic Spring , og ikke mindst ved ”Old Faithful Geyser”, der er i udbrud ca. hver 90. minut. Ved besøgscentret hos ”Old Faithful” (Der forefindes et  ved alle seværdighederne, hvor man blandt andet  kan blive guidet til vandreruter), står et skilt med estimeret tid for det næste udbrud. Det var utroligt at opleve denne store geyser – denne naturens forunderlighed, være så præcis (ca. 6 minutter senere end estimeret). Men som så mange andre oplevelser på denne tur, var den værd at vente på.

Vores første trek var på en sti langs Artis point og Uncle Tom’s Trailhed (alle stier/vandreruter har navne), hvor et betagende syn over The Grand Canyon of Yellowstone ventede os. En lille vandretur ad trapper på omkring 300 trin, førte helt ned til basen af vandfaldet i kløften.

Hvis du gerne vil bo i parken, tæt på de største publikumsmagneter – som f.eks. ”Old Faithful Geyser”, kan man også bo i store lodges (hoteller), hvor prisen dog er lidt pebret. Disse hoteller er placeret direkte på området ved attraktionen. Ligeledes ved Mammoth Hot Springs – der forefindes også et hotel med en fabelagtig udsigt. Men hotellerne passer ind i naturen og området . De har været meget tro mod naturens eget design.

Grand Teton & Snake River

Idyllisk vandring ved Jenny Lake. Teton-bjergene er et smukt syn. Ved Jenny lake er der idyl og skønhed, som er ligeså bjergtagende som de ujævne tinder, der rejser sig op fra dalen. Frodigheden er mere udbredt end ved Yellowstone, og den gav et helt andet og nyt  indtryk.

Ved Jenny Lake, og idet hele taget området omkring Grand Teton, byder på masser af aktiviteter – uanset om du bare vil have det rolige stemningsfulde indtryk, eller om du vil fiske, klatre, rapelling, vandre, sejle.

Om natten var det køligt – omkring frysepunktet. Men vi var forberedte hjemmefra på, at der skulle være beklædning til både 40 varmegrader og frost om natten. Vores næste lejrplads lå lige ned til Snake River nær byen Jackson. Det er indtagende og nærværende at opleve en solopgang ved Snake River, at stå op – og træde ud af teltet, og med et par skridt være ved den frodige og smukke flod.

Det eneste der manglede, var en god kop kaffe, som den vi fik i Jackson by hos Jackson Hole Coffee Roasters – økologisk, hjemmeristet-  og kværnet kaffe. På campingpladsen var der tilløb til floden fra en skov, hvor der også kunne camperes. Små travle jordegern krydsede ofte vores vej. Idyl, ro og skønhed – og ikke mindst store skønne, opvarmede og aflukkede badeværelser. De sidste to nætter ved Yellowstone, var det ikke muligt at tage et bad – i sådan en situation sætter man pris på et langt varmt et af slagsen.

Det var rart at nyde ”stilheden før stormen” – som i vores tilfælde var en tur på den vilde flod Snake River med white water rafting. Måske har du set en cowboyfilm hvor hovedpersonerne begiver sig ud på en rejse nedad floden på en tømmerflåde, og pludselig bliver overrasket af ”det vilde vand” – det var sådan set det vi udsatte os selv for, bare i en stor gummibåd sammen med 8 andre og en dygtig guide/instruktør, der fortalte os hvornår vi skulle padle, og hvornår vi skulle holde fast.

Der var dog også passager på floden, hvor vandet var stille, og nogle stykker i båden fik muligheden for, at tage sig en hurtig dukkert i floden. Det var det vilde sus, og gav et sug i maven – det var som at lege i naturens egen rutschebane.

De områder på floden, hvor vandet er vildt, kaldes ”Rapids”, og der er lavet en skala over disse ”rapids” som går fra 1-6. Vores tur lå omkring 3-4, så det var ikke det vildeste vand, men man blev godt plasket til. Hvis man gerne vil prøve, men ikke helt tør, skal man nok finde et sted hvor rapids ligger på omkring 2-3. Vores tur var på 1,5 time – som var overstået alt for hurtigt. De udbyder ture af forskellig varighed. Men tjek med den enkelte udbyder.

Vi var afsted med den mest brugte udbyder i området: Dave Hansen White Water Rafting. De samler op i bus ved campen ”Snake River Park” – så hvis du camperer her, kan du blive kørt direkte til og fra rafting (White Water rafting på Snake River: http://www.davehansenwhitewater.com/

Årstiden er også afgørende for, hvor vilde ”rapids” i floden er. Vi var afsted i september, og der er ikke det vildeste vand. April-juni er vandet vildest på grund af smeltevandet fra bjergene der løber til.

Jackson

En ægte cowboy-by der oser af western, historie og amerikansk kultur. Husene omkring byens torv, er bevaret og istandsat, hvor fortovet er en lang veranda. Byen bugner af spændende butikker med både souvenirs, skræddersyede hatte, restauranter, cafeer, barer, hoteller, native american smykker- og kunst, og masser af spændende gallerier. Ikke at forglemme, den berømte bar ”Million dollar cowboybar”, som skulle være et udstyrsstykke i kulturhistorien, og et besøg værd – dog nåede vi ikke at kigge indenfor – men den tager vi en anden gang.  Det var det sidste sted vi selv ville have fundet på, at lede efter sådan en perle.

Byen har været handelsstation for pelse (bæver) – og indianere kom hertil for at bytte varer. Byen har bevaret sin stemning og handelsstatus, dog med et skud ”LUKSUS COWBOY”, da der kommer mange friluftsturister, ranchejere og millionærer på besøg i byen. Hvis man gerne vil investere i et unikum, et kunstværk beskrivende det ”oprindelige” Amerika og USA’s historie, er det her, i en af de mange fantastiske gallerier, man skal gå på jagt.

Men pengepungen skal være bugnende hvis du vil have en af stykkerne med hjem. Men et fantastisk syn, det er det (hvis man vel at mærke synes at gallerier og kunst/brugskunst er spændende). Hvis du vil betale for det, kan du også få specialtilpasset cowboyhat, støvler eller endda solbriller.

MOAB/ARCHES NATIONAL PARK

På 7. dagen begav vi os imod de to nationalparker, der ligger i samme område i Utah. De fascinerende sandstensklipper, er naturens egen modellervoks. Vejrets luner former konstant landskabet. Der er over 1500 buer og ”porte” i parken, som naturen har skabt.

Det første område vi besøgte i parken, var naturens eget fjernsyn ”Windows” (vinduer), som er nogle imponerende buer, der afslører en endnu mere imponerende udsigt, når

man når hen til ”vinduet”. Der var konstant skiftende farver på grund af sol/skygge, og det er dybt betagende at betragte naturens eget fjernsyn igennem så smuk en skabelse.

På denne fantastiske dag, havde vores guide købt ind til aftensmad, og havde pakket en kølerboks (af de store), som vi skulle hjælpe med, på skift, at bære op til ”Delicate Arch”. Vores guide var velbevandret i nationalparker i USA, men det skal lige nævnes, at det også var hans første besøg i Arches, og var lige så spændt som os andre.

I Parkbrochuren stod, at der var en halv mile op til toppen ved Delicate Arch, hvor vi ville spise aftensmad og nyde solnedgangen. Men jeg tror at parkmyndighederne får en skrivelse om, at de nok skal opmåle ruten igen, for det var langt over en mile. Og det skal siges, at det kun var det første lille stykke vej der var let tilgængelig sti. Resten var stejle klipper.

Vi var godt trætte og udmattede, men da vi endelig sad og nød solnedgangen, de flotte farver, den majestætiske Delicate Arch, udsigten over landskabet, og den velfortjente medbragte mad  – havde vi en dyb følelse af ro og glæde, og at det havde været al besværet værd.

Jeg kan anbefale en tur op til Delicate Arch – solnedgang eller ej – det er besværlighederne værd. Et smukt syn venter på toppen.

Den følgende dag begav vi os til ”Devils Garden” ved solopgang – det skulle have været endnu et  kig på en fascinerende bue i Arches, men vi endte på afveje på en alternativ sti, hvor vi måtte klatre op og ned ad klipper og små grøfter (alle andre steder, er stierne meget tydeligt markeret – man kan ikke tage fejl – men lige her var der mangler). Vi fik aldrig set Devils Garden, men vi fik klatret rundt i den et par timer, og det var et spændende og uventet eventyr vi kom ud i.

Efter den hårde opvågnen og vandring, var der tid til at udforske byen Moab. Min mand og jeg interesserer os meget for ølsmagning, og det var så heldigt, at lige overfor campingpladsen lå Moab Brewery, der havde en – så det ud til, meget besøgt restaurant. Der er mange mikrobryggerier rundt omkring i de små byer.  Den bedste burger jeg har fået i lang tid, med en smag af Jack Daniels serveret med fritterede løgringe, og en god mørk stout – det var lige hvad der skulle til for at samle kræfter igen efter morgenens hike på afveje.

Canyonlands

”Mesa Arch” gav os et fantastisk panorama blik udover Canyonlands – et af de mest fotograferede udsigtspunkter som baggrund til Windows 7. Ved sådan et skue, kom der ikke meget lyd ud af deltagerne, udover den sukkende lyd af veltilfredshed og det måbende udtryk over den rå skønhed. Der var desværre ikke så meget tid i vores program til at udforske Canyonlands, men vi kom forbi et par fantastiske panoramapunkter, hvorfra vi kunne skue udover det smukke, rå landskab.

MONUMENT VALLEY & Navajo Nation

Bilen skulle tømmes for al  alkohol, da Navajo Nation (der er beliggende i Monument Valley), har selvstyre med egne love og regler, og alkohol er absolut forbudt. Man kan selv køre rundt i Monument Valley, men vores tur igennem landskabet, var booket hos et lille familieejet selskab (Sandstone Tours¨http: www.sandstonetours.com), der gav os oplevelser, vi ellers ikke ville have haft. Gruppen blev afhentet ved besøgscentret i jeep af vores Navajo guide. Vi kørte indimellem ad private veje, hvor turister ingen adgang har. Vi skulle overnatte i en ”hogan” – en traditionel Navajo bebyggelse, der anvendes til beboelse (de fleste har dog i dag moderne hjem), eller til ceremonier.  Mange Navajo indianere, arbejder i Navajo Nation, men bor udenfor distriktet/parken.  Vores guide havde taget en pendlertur på tre timer, før han kunne møde os i Monument Valley.

Da vi havde afleveret vores bagage i vores hogan, var vi på jeeptur igennem Monument Valley i et par timer. Hvis man har set alle de gamle westerns, eller for den sags skyld ”Back to the future”, vil man med det samme genkende landskabet. Det er råt og smukt, og de fleste klippeformationer (sandsten) har navne, og en del af dem har store betydninger for Navajo stammen. Et besøg i en hogan hos en familie, gav os et lille indblik i Navajo’s traditioner og kultur. En fra gruppen fik børstet sit lange hår, og sat det op på en speciel måde med hårbånd.

Det er en rig kultur, der desværre er ved at forsvinde, da mange af de unge flytter væk, tager uddannelse, og bosætter sig langt væk, og dermed falder nogle af traditionerne bort. Jeg følte en stor taknemmelighed over at være lige der, og samtidig en vemodighed overfor denne kulturrigdom og disse traditioner- og ikke mindst håndværk, som den ældre generation dog prøver at vedligeholde og give videre, så det ikke går tabt.

Tilbage i lejren, var der sørget for mad til os – Navajo tacos – en meget delikat spise, der var yderst populær blandt alle. Aftenhygge over bålet –med ristede marshmallows –  imens solnedgangen var på vej, til historier fra guiden om ældre tider, og den fremtid han var bekymret for. Alle besluttede, at vi hellere ville sove udenfor under stjernerne, og vi lå på én lang række under stjernerne i vores soveposer.

Jeg vågnede meget tidligt om morgenen til synet af stjernehimmel, og månen aftegnet højt oppe over ”Right hand” – klippen, samtidig med at de første farver var ved at blive aftegnet på morgenens lærred i horisonten. Efterhånden som solen fik mere magt, ændrede det omkringliggende landskab sig konstant i farverne med meget rødlige og gyldne klipper. Der blev taget mange billeder den morgen. Men samtidig var der også en dyb, dyb ro og beundring og taknemmelighed over det smukke skue.

Hvis du også vil opleve en solnedgang/solopgang i Monument Valley efter en jeep-rundtur, kan turen bookes hos Sandstone Tours. Pris 75 USD – men det er ALLE pengene værd! – husk, at hvis du kører selv, skal der også betales billet for at komme ind i Monument Valley. På vores bookede tour, var indgang til alle nationalparker inkluderet.

GRAND CANYON

Grand Canyon er netop hvad navnet siger – Grand – enormt – kæmpe! Der er flere indgange til parken, og vi anvendte den mod syd (South Rim Visitor Center) – denne indgang er åben hele året, 24 timer. North rim, har begrænset åbningstid i løbet af året, og stierne og stigningerne er sværere, og man skal være i meget god form til disse stier/ruter. Man kan også komme ud på en skywalk af glas i den vestlige del (Grand Canyon Skywalk at Grand Canyon West), men dette udkigspunkt, er en del af Hualapai stammens reservat, og man betaler 80 USD, for et kig direkte ned i dalen, OG man må IKKE selv fotografere – du skal betale for et foto taget af en fotograf bagefter.

Man bestemmer selvfølgelig selv hvilken model man vil vælge, men hvis man også gerne vil på hike, og vandre ned i dalen, hvilket efter min mening giver det mest fantastiske indtryk af naturen, skal man vælge south rim.

Efter at have passeret indgang til parken, stoppede vi ved det første udkigspunkt. Men vores guide, havde forberedt en overraskelse til os. En lang snor med ”håndtag” på hver side, som vi skulle holde fast i, og han havde købt bandanas til alle, som vi skulle binde for øjnene. I samlet flok fulgte vi guidens stemme med små skridt. Da vi stoppede, tog han os to og to i hånden og førte os til et sted hvor vi blev stillet på række. Ved nedtælling skulle vi alle fjerne vores bandanas samtidigt.

En helt fantastisk følelse af kollektiv måbning og glæde over dette syn. Alle var stille. Men da det første syn af (en lille bitte, mikroskopisk del af) Grand Canyon var passeret, var det selfie-tid. En opvisning i tillid til guiden og total overraskelse.

Den følgende dag, skulle vi på egen hånd ud på den hikerute vi ville på. Vi fik en grundig instruktion af guiden i de mange forskellige muligheder der var ved South Rim Visitor Center. Temperaturen var nu højere, og vi skulle vurdere hvad vores kræfter rakte til, og jo længere og mere fysisk udfordrende trek vi ville på, jo mere proviant og vand skulle vi slæbe med. Vi skulle undervejs vurdere, om vi også havde kræfter til at komme op igen – hvilket tager cirka dobbelt så lang tid, som det tager at komme ned.

Dem der valgte det længste trek på 8 timer, skulle afsted allerede kl. 5 næste morgen. Ved besøgscentret er der tydelige anvisninger til, hvor lang tid ruten cirka vil tage at gennemføre, og hvilket udstyr man skal medbringe. Da Grand Canyon er så kæmpe stort, er der gratis shuttlebusser, der kører i loop rundt til de forskellige startpunkter, og en enkelt bus kører os ud fra parken og tilbage til vores lejr.

Vi valgte den der hedder ”South Kaibab Trailhead”. Den tog cirka 1,5-2 timer – turen gik cirka 2,5 kilometer ned i dalen. Det der slog os på ruten var, at selv om der var en del der vandrede, var der en betydelig ro – helt stille. Der var mange egern der absolut ikke var bange for menneskene. Men der var advarsler alle vegne ved besøgscentret om, at man ikke skulle fodre dem, og passe på, da de godt kan bide.

Næsten uanset hvilken rute man vælger, vil jeg påstå, at der er en fantastisk udsigt. Udsigten er aldrig den samme – uanset hvor du bevæger dig hen, vil der altid være noget nyt at opdage. Grand Canyon er KÆMPE stort, og uanset hvor dygtig en fotograf man er, er det umuligt at fange den storhed der er. Den skal opleves og udforskes.

Om aftenen ville vores guide fra TrekAmerica sørge for mad. Da alle hold var kommet hjem til lejren, og hoppet på vores turbus, stoppede guiden ved et pizzaria, og bestilte 6 familiepizzaer. Vi havde dog stadig ingen anelse om, hvad vi skulle. Vi stoppede ved Yavapai Point (Geology Museum) i parken, og gik med pizzaerne hen ad en sti ved udkigspunktet. Denne aften bestod vores aftensmad af pizza, sodavand og den smukkeste og mest betagende udsigt til solnedgang over Grand Canyon.

Igen kunne roen lægge sig over tankerne. Stor tak til vores guide for, at finde de mest specielle seværdigheder og for at dele så mange solnedgange med os over et helt specielt måltid.

Denne aften blev hikingstøvlerne pakket langt væk i rygsækken. Nevada og Las Vegas kalder. Vi havde glædet os til at sove i en seng, fremfor de tynde liggeunderlag der var med i traileren.

Verdens mest berømte byskilt

NEVADA

Route66 – Hoover Dam – Vegas

Byen Seligman ligner en spøgelsesby – bortset fra de souvenirsbutikker med masser af ”memorabilia” og farverige cafeer (blandt andet ”Roadkill cafe”) der ligger tæt i byens lille centrum. Der er total 50’er stemning og nostalgi, samtidig med der er farver og stemning, og gamle slidte veteranbiler der er malet og pyntet (og udstillet) på mærkværdigste vis. Denne by har bragt inspiration til animationsfilmen ”Cars”. Seligman var førhen en blomstrende by, da den var en del af Hovedvejen Route 66. Her er mange spændende motiver for en amatørfotograf.

Næste stop: Hoover Dam, Nevada. Vi havde kun et kort stop her, da vi kun havde tid til at se den fra oven – hvilket også var nok, vi havde ikke brug for at komme ned på selve dæmningen. Det er dog stadig et imponerende bygningsværk. Dæmningen er 221 m høj og 379 m lang. Lake mead, søen som blev dannet bagved dæmningen er en af de største kunstige søer i verden. Men beundringsværdigt til trods, havde vi travlt med at komme tilbage til den airconditionerede bus, da temperaturen var steget til 43 grader.

”Viva Las vegas” lød igennem højttaleren i bussen – vores guide havde forberedt at den skulle spilles ved indkørsel til Las Vegas. Han havde i øvrigt fra morgenstunden været i Vegas humør, og iklædt sig tights med det amerikanske flag, tank top i de amerikanske farver, cowboyhat og støvler – han blev ihvertfald ikke væk i mængden – uanset hvor farverig den ellers ville være.

Vores hotel i Las Vegas lå ud til Freemont street, Golden Nugget – et stort hotel og casino med masser af butikker, cafeer, restauranter, fitnesscenter, spa og svimmingpool . Den mest anvendte bar, hed ”The Tank”, og havde udsigt til et stor akvarie med hajer. Viva Las Vegas! Det var fortryllende, festligt, og et kæmpe kulturchok ovenpå al den rolige, smukke og fascinerende, lydløse natur.

Freemont Street

Om aftenen var det 36 grader, og vi tog en tur ned ad Freemont Street /Freemont Experience, som (efter at have været en tur ad The Strip) efter min mening er et mere spændende sted. Hver aften efter kl. 21, er der stort lys/videoshow under det buede tag henover Freemont Street – en ny forestilling hver time, hver aften. Al lys slukkes, og den store menneskemængde stopper op og betragter dette imponerende show hver time.

Der er masser af turistshops, casinoer, restauranter, boder på gaderne med sjove t-shirts og spændende brugskunst, men også masser af gadeartister, musikere, dansere, graffittikunstnere, chippendales og……nå ja, de obligatoriske, du kan få taget et billede med mod betaling: SM-kvinde, dansere med fjerpryd, cowboys, mand med ble, spiderman, batman, Minnie Mouse, Minions osv.

Hver aften på Freemont var der desuden dansende DJ’s i hver ende af gaden og masser af musik og spænding. Under taget på Freemont, er der også en zip-line, hvis man har lyst til at se det hele lidt fra oven. Utroligt spændende, fascinerende, larmende, sjovt og en kæmpe fest hver eneste dag – las Vegas får dig til at glemme tid og sted.

The Strip var stort og forvirrende, og alt ”råber lige højt”. Der er mange imponerende bygningsværker og casinoer, der alle prøver at overgå hinanden i storhed og opfindsomhed. Las Vegas skiltet, som også er et stort MUST når man kommer på disse kanter, fik også et kig.

I Las Vegas må man gerne drikke offentligt MEN IKKE noget som helst der befinder sig i en flaske! Så vær opmærksom på, at du ikke må tage en flaske øl med på gaden. Desuden er det forbudt at tigge, og vandre omkring i Las Vegas´gader, så giv ikke hjemløse eller tiggere penge, da det er forbudt. Hvis du vil hjælpe, kan du i stedet donere til de organisationer, der sørger for mad og tøj/tæpper til de hjemløse.

I Las Vegas er der musik overalt – også foran hotellerne og langs The Strip. Der er altid lyd på – en stor kontrast til den stilhed vi havde oplevet i den storslåede natur.

Farvel…og på gensyn

Dag 14 på vores tur med Trek America, bød på en lang og kedelig køretur til Los Angeles. Vi havde en lille time til at kigge os omkring på Hollywood Boulevard, men selv om jeg altid har været meget filminteresseret, var dette område ikke så interessant som jeg havde forestillet mig. En turistfælde – med masser af indkøbsarkader, der får Walk of fame til at drukne i mylderet.

Det var tid til at sige farvel til gruppen, og det havde været en fuldstændig fantastisk, fascinerende, og øjenåbnende oplevelse.

Jeg er endnu mere betaget af dette fantastiske land, end jeg var før, og jeg er ikke færdig med at udforske denne spændende, livsbekræftende del af verden. Vores tur fortsatte i 4 dage til San Francisco. I min horisont venter flere naturoplevelser forude. Det har givet mig en ro, og en åbenhed i sindet, som jeg vil efterstræbe.

 

Hvilestole på veranda ved Old Faithful geyser i Yellowstone/ Der var også mulighed for at smage på det lokale bryg.

Julepynt til julefan

Da jeg var afsted i slutningen af august/start september, ved jeg ikke om det er tilgængeligt hele året, men så i hvert fald det meste af året…….i Jackson og Las Vegas, var der ”tradingposts” og souvenirbutikker, der havde julepynt – både den mere kitchede slags, og de pænere stykker, som jeg i hvert fald ikke kunne stå for, og som bare MÅTTE med hjem til mit ”julearsenal”. Så hvis du er julefan, er mulighederne mange. Men selv om man med British Airways (som vi rejste med) må have rigtig meget bagage med sig hjem, vil jeg anbefale, at overveje om julekuglerne (hvis det er dem du går efter), kan komme hele med hjem. Jeg tog julepynten med i håndbagagen, så på den måde havde jeg selv kontrol over, hvor meget der blev kastet rundt med bagagen.

Udstyr til vandring

Her har jeg listet de ting jeg ABSOLUT ikke ville undvære på sådan en tur:

• Trekkingsko
• Vandflaske/dunk
• Sovepose
• Dagtursrygsæk
• Kasket/hat
• Solcreme
• læbepomade med solfaktor
• Plaster og antiseptisk gele

Hvis man tager på sådan en tur med et selskab som TrekAmerica eller G-adventures, vil man som oftest kunne finde lister på hjemmesiden med tips til hvad man bør pakke til sådan en rejse. Men hvis du tager afsted på egen hånd, og gerne vil ud på hike og vandring, vil jeg i hvert fald anbefale nogle gode, lette trekkingsko/støvler, der støtter din ankel, og har et godt greb på underlaget. Derudover, en sovepose (hvis du camperer), der kan holde dig varm i frost, og tilpas i et varmere klima.

Drikkedunk, kan købes i USA – den fylder bare for meget i bagagen. Men tænk på, at hvis du skal ud på et langt trek, er det en god ide at have vandet lige ved hånden, så enten skal du have en dagtursrygsæk med, hvor flasken er hurtigt tilgængelig, eller have en, der er praktisk at holde om. Eventuelt en flaske, der kan sættes fast i et bælte med en lille karabinhage.

Når man vandrer ad de mere alternative stier, er det rart at have hænderne fri.Når man vandrer i flere timer – især i det varmere klima, vil man bestemt ikke undvære en solcreme! Du bliver hurtigt solbrændt, og læberne tørrer hurtigt ud af vind, blæst, kulde, sol og varme. Så smør dig ind flere gange undervejs – især ansigt, hals, skuldre, og sørg for at have læbepomaden ved hånden.

 

Smukke aflejringer af mineraler i Grand Prismatic, Yellowstone.

Drikkepenge

USA er et drikkepenge land. Så husk at have ekstra kontanter på dig til guide, tjeneren (som oftest kan man betale med kreditkort og angive drikkepenge ved betaling), chaufføren osv. Idet hele taget, folk der yder dig en service hvorend du kommer hen. Det er dog forskelligt, hvor meget man giver i drikkepenge, men 12-15% er god stil, især hvis du er tilfreds med den behandling du har fået, og har fået en rigtig god betjening ud over det sædvanlige – så skal man ikke være tilbageholdende.

I servicefagene, får de løn, men lønnen er ikke så stor, og systemet med drikkepenge, er et incitament til, at den ansatte skal gøre sig umage for virksomheden og overfor kunden – derfor er det også god stil at give gode drikkepenge som belønning for et veludført stykke arbejde, som du jo har haft glæde af.

Anbefalet lekture (nationalparker)

Hvis du, som jeg finder mange informationer på det uendelige internet, men også gerne vil have en guide ved hånden (især undervejs, når der ikke er så god forbindelse til wi-fi), kan jeg til enhver tid anbefale Lonely Planet’s guides, som er skrevet af folk der arbejder og bor i de områder, der bliver beskrevet, som har stor erfaring, og også giver tips til steder at besøge, som de almindelige guides ikke berører – lokale anbefalinger.

Til denne tur har jeg anvendt: 

• San Francisco – overblik, highlights, insidertips (i lommeformat) fra Lonely Planet. Bogen er inklusiv kort.
• Oplev USA’s Nationalparker – Lonely Planets guide til de største oplevelser (27 parker, highlights, rejseplaner, kort)Bogen om parkerne, dækker dog ikke alle parker. Som det næste, vil jeg investere i en bog fra National Geographic, som beskriver alle nationalparker i USA, og historiske monumenter mv.: ”National Geographic Complete National Parks of the U.S.”

For samlerne

Hvis man er samler, og har planer om, at ville opleve alle nationalparker og monumenter i USA, kan man investere i et pas, som man kan stemple i, hver gang man kommer til et visitorcenter i parkerne/ved monumenterne. Hvert monument/hver park, har deres specielle stempel. Ligeledes har alle stederne også deres egen officielle ”pin” og klistermærke, hvis man samler på den slags.

Amerikanerne

Af amerikanerne lærer jeg at være mere åben og vise mere hjælpsomhed. De værner meget om deres private ejendom, men samtidig respekterer de også andres – også offentlig ejendom, som alle tager et ansvar for, og tager hensyn til hinanden på vejene, på gaden, i flokken. Det er i hvert fald hvad jeg har oplevet på denne tur, og helt klart vil tage med mig. Jeg har endnu meget at lære og mere at opleve. Man bliver rig på oplevelser og klogere på sig selv, hvis man modtager verden med åbenhed.

Links – Nationalparker

Trek America: http://www.trekamerica.com/
Kilroy travel: http://travels.kilroy.dk/
National Park Service (info om alle nationalparker I USA – priser mv.): http://www.nps.gov/index.htm
Kampgrounds of America – find en KOA campingplads, book en plads, se priser mv.: http://koa.com/
Tours i Monument Valley: http://www.sandstonetours.com/
Seattle info: http://www.seattle.gov/visiting-seattle
Campingsite Ved Snake River nær Jackson: http://www.srpkoa.com/White Water rafting på Snake River: http://www.davehansenwhitewater.com/
Fantastisk kaffe i Jackson: http://www.jacksonholeroasters.com/
Officiel side for Jackson (byens egen hjemmeside): http://townofjackson.com/
Jackson Hole officielle hjemmeside (for hele området nær Grand Teton):  http://www.jacksonholechamber.com/visit/
Things to do in Jackson: http://www.jhww.com/packages/?gclid=COfJhdr8jMgCFYPbcgodjrkPTg
Moab Brewery – lækker mad og godt øl: http://www.themoabbrewery.com/menu.html
Info om Seligman og Route 66 :  http://www.route66seligmanarizona.com/
Transport og shuttlebusser i Grand Canyon:  http://www.nps.gov/grca/planyourvisit/shuttle-buses.htm
Oversigt over hvad der sker i Las Vegas: http://www.lasvegas.com/
Freemont Experience Las Vegas – arrangementer mv.:  http://vegasexperience.com/
Hotel Golden Nugget I las Vegas:  http://www.goldennugget.com/LasVegas/

Hver stat har også deres turistsite.
Se her hvilke muligheder der er:

Washington: http://www.experiencewa.com/
Montana: http://www.visitmt.com/
Idaho: http://www.visitidaho.org/
Wyoming: https://www.wyomingtourism.org/
Utah: http://utah.com/
Arizona: http://www.visitarizona.com/
Nevada: http://travelnevada.com/
Californien: http://www.visitcalifornia.com/APP anvendt på turen: Ulmon – citymaps2go
(kræver ikke tilgang online)

Old Faithful Geyser, Yellowstone.

Fotos: Mia Christensen, Travelheart og Søren Poulsen.