Læsetid: 8 minutter

Gratis glæder & kulturel alsidighed

I London er der mange spændende museer hvor der er gratis entre, og en hel verden står åben for dig – ganske gratis! Blandt andet kan nævnes V&A Museum (Victoria and Albert Museum) der ligger i nærheden af Harrods. Her er de mest fantastiske udstillinger i kunsthåndværk og brugskunst – alt fra krukker, tæpper, fotografering, smykker, mode, teater, kostumer og blandt andet en tro kopi af hele Kylie Minogues garderobe. De gratis museer har dog indimellem særudstillinger der kræver betaling, men der er masser at se – du kan stadig få det meste af en dag til at gå på V&A. Hvis du har interesse for smykkekunst, mode eller brugskunst/møbelkunst/plakatkunst, er V&A Museum et godt sted at besøge, da du kan udforske din interesse indenfor bestemte tidsperioder. På museerne koster det højst et pund, hvis du vil have et program så du kan finde rundt….hvilket bestemt er at anbefale.

Tower-bridge4 modevindue6

Kun en times rejse fra Kastrup ligger denne fantastiske storby, der aldrig bliver udtømt for alsidige kulturelle oplevelser – på alle niveauer.

Saatchi Gallery

Hvis du gerne vil opleve moderne kunst uden at have udgifter, kan Saatchi Gallery anbefales. Det koster – igen også kun 1 pund hvis du vil have et program. Moderne kunst i flere etager med skiftende temaer.

Se adresse og åbningstider her

Galleriet ligger ikke så langt fra Harrods, hvis du alligevel har været en tur forbi.

Du kan forundres, forbløffes, opløftes og måske blive klogere på moderne nutidig kunst, få rykket dine fordomme eller få dem cementeret. Ihvertfald en oplevelse at gå på opdagelse i noget smukt, anderledes, forfærdeligt, mærkværdigt eller helt igennem fantastisk. Bedøm selv!

Harrods2

Harrods

Jeg ved det…det er jo “svinedyrt”. Det kan der være noget om, men Harrods er det mest fantastiske stormagasin jeg nogensinde har frekventeret, og lad mig bare sige, at det efterlod mig åndeløs og betaget….al den luksus, skønhed og delikatesser samlet på ét sted.

Som besøgende i Harrods bliver man ALTID behandlet med et smil og respekt, også selvom det er tydeligt at du kun er “oser”, men tá på opdagelse og oplev en verden af luksus. I stueetagen forefindes den berømte og svulmende delikatesseafdeling, som du ikke må gå forbi, derudover kan jeg til kvinderne eller modeinteresserede generelt anbefale et kig i Dameafdelingen med de kendte designere, hvor der også er en afdeling med aftenkjoler fra de mest kendte designere. Alene en gåtur på tæppet, er som om du svæver igennem rummet. Se de mange fantastiske kjoler. Den store rulletrappe “Egyptian escalators” må du heller ikke gå glip af – kig efter skiltene i stormagasinet. Det er overvældende….jeg har ihvertfald aldrig oplevet noget lignende i et stormagasin (og jeg har set mange).

Du kan finde åbningstider og en “storeguide” under “the store” her. 

Kære julefan…

Besøg fra september Harrods juleafdeling…hvis du elsker julen som mig, vil du blive ført til drømmeland.

modevindue8

London fashion up front

Et andet og kendt stormagasin ligger på knightsbridge…nemlig Harvey Nichols. Selvom du ikke vil på shopping, skulle du alligevel tage en tur forbi bare for at kigge på deres store udstillingsvinduer. Oftest er de udsmykket meget kunstnerisk og kreativt, som man aldrig har set mode udstillet før… nogle gange også med lydinstallationer og sindrigt mekanik blandet ind i et tema om mode og den moderne verden. Har altid noget spændende at byde på…..

Mere info om Harvey Nichols her: http://www.harveynichols.com/

VA-kostume3-edna VA-glaskunst4 VA-art-nouveau3

Udstillinger fra V&A museum i London – kostumer, glaskunst, Art nouveau… ganske gratis

De største og bedste museer – ganske gratis
  • Victoria and Albert Museum (V&A) –  Det bedste museum for kunsthåndværk og design. 3000 års kunstgenstande fra nogle af de rigeste kulturer i verden, deriblandt den største samling af italiensk renæssance-kunst udenfor Italien: http://www.vam.ac.uk/index.html

Covent Garden

Påskeæg3
Påskeudstilling/konkurrence i Covent Garden

Ligger i det centrale London (Westminster) og er omgivet af forretninger og teatre, og ikke mindst Royal Opera House. Dets centrale

placering gør også, at mange kunstnere – alt fra gøglere og tryllekunstnere til operasangere og klassiske musikere – finder vej til et stort publikum i Covent Garden. Oplev den fantastiske akustik inde i selve bygningen. Der er næsten altid gadeteater eller andet på den store plads ude foran. Der foregår

altid noget spændende i Covent Garden. Udforsk området og gå på shopping i de utallige forretninger, eller sæt dig

ned på en cafe og bare tá det hele til dig. Følg linket og se hvilke planlagte events og tilbud der måtte være når du skal afsted: http://www.coventgardenlondonuk.com/

Camden Town/Stables Market

Camden Market er  navnet på en hel forretningsgade hvor der findes flere separate markeder. Det er en farverig cocktail af vintage, multikultur, mode, caféliv, nyt og gammelt i skøn forening. Hvis man vil finde noget specielt tøj og anderledes mode, er dette stedet. Camden Stables (http://www.stablesmarket.com/) er en charmerende og fantastisk blanding af nyt og gammelt, kunst, kultur, mad og shopping. Et hyggeligt område man bare har lyst til at udforske. (se også: http://www.camden-market.org/)

London Eye

London-eyePlaceringen af London Eye er fantastisk – du får den mest betagende udsigt over London og Themsen. En aftenstund når alle lysene er tændt i den fascinerende storby, er et vidunderligt skue! Et godt råd er at købe billetter hjemmefra, så slipper man for den længste kø.

Læs mere om London Eye: http://www.londoneye.com/

 
 
 

Hard Rock Café London – den allerførste anno 1971!

Hvis du er til Rock n’ roll, må du bare lægge vejen forbi Hard Rock Café i London. Det er den allerførste af slagsen – her det hele startede i 1971. Stedet oser af stemning og rocklegender der har været forbi. Man fornemmer en atmosfære hvor alle er velkomne – love all, serve all! Læg vejen forbi for en god burger eller en gang pulled pork sandwich og rock n’ roll. (http://www.hardrock.com/locations/cafes3/cafe.aspx?LocationID=91&MIBEnumID=3)

Tower Bridge og St. Katharines Docks

I området omkring Tower Bridge finder man både Tower of London og St. Katharines Docks (hvorfra Danmarks TV2 sendte OL-studiet i London 2012) – et hyggeligt åndehul i det travle London. En Marina med masser af caféer og restauranter. Det er iøvrigt en flot tur at gå langs Dock’en, under Tower Bridge, forbi Tower of London og følge turen langs Themsen.

(Mere om Tower Bridge: http://www.towerbridge.org.uk/TBE/EN/)

(Mere om St. Katharines Docks: http://www.skdocks.co.uk/)

Bath-roman-bath3 Stonehenge2

BUSTUR

Til Bath, Stonehenge og Windsor Castle

Hvis du vil “ud i det blå” og se lidt mere af det engelske landskab, findes der mange forskellige guidede ture. Fra busterminalen “Victoria Coach Station” afgår der masser af busser til mange forskellige oplevelser. Jeg var på en heldagstur hvor man så både Windsor Castle, Stonehenge og De romerske bade i byen Bath. En overraskende og fascinerende tur. Windsor Castle var helt eminent, og man får som publikum adgang til nogle af dronningens private rum (eller….jeg vil nærmere betegne dem som sale) – et meget overdådigt skue. Der er INGEN tvivl om, at det er en meget velhavende dronning. Man kan tage toget direkte til windsor station og et par hundrede meter derfra ligger Windsor Castle.

Stonehenge…..var hvad det var. Der er andre oplevelser jeg har haft på min vej i London/England jeg var mere betaget af. Derimod var byen Bath en total overraskelse. Romerne byggede for flere tusinde år siden nogle store bade “anstalter” i byen, fordi der forefindes nogle naturlige kilder, og romerne var mestre i at benytte sig af de ressourcer. Et flot syn, og nærmest et stykke af Rom midt i det engelske. Bestemt et besøg værd – både de romerske bade og selve byen Bath.

Underground…SÅ nemt og SÅ hurtigt!

Underground-skiltDen absolut mest besværlige, dyreste og mest tidskrævende måde at komme rundt i London på, er i bil. Tag Underground….det er nemt, hurtigt og rimelig billigt. Man køber et “Oystercard”, som man kan bestille hjemmefra og modtage det inden man tager afsted. Du har ikke nødt at købe det dyreste kort, for det kan fyldes op på alle stationer – ligesom det danske rejsekort. Oystercard fungerer bare meget bedre – det er supernemt. Alle linier har farvekoder, så hvis du ved om du skal nord, syd, øst eller vestpå og har fundet den linie der går derhen, følger du bare farvekoderne på stationen…..nemmere bliver det ikke. Det er ligeledes meget nemt at stige om – hvis du ved på hvilken station du skal stige om, følger du bare den næste farvekode. Ligeledes bliver der altid sagt i toget hvad der er næste station, og der er underground- maps, så du kan holde øje med stationerne – også hvis du finder ud af du er kommet på det forkerte tog – så kan du altid se på oversigten hvor du kan stige om.

LINKS

Dansk site om London – flere tips til spining, shopping, rejseplanlægning, gratis glæder mm.: http://london.dk/gratis-london/
Find streetview af hele indkøbsgader, så du nemt kan finde det hvis du leder efter en bestemt butik: http://www.streetsensation.co.uk/
En ide til at finde vej før du tager afsted er også at tage et kig på “street view” på Google maps.
Billetter til seværdigheder, attraktioner, musicals, sightseeingm.m. – køb dem før du tager afsted: http://www.londonbilletter.dk/
Den officielle “visitors guide”: http://www.visitlondon.com/
Guiden der fortæller dig ALT om hvad der foregår i London af events, shopping, seværdigheder mv.(Timeout giver forøvrigt tips til rejser til mange byer over hele verden): http://www.timeout.com/london

Tidligere artikelNew York, New York
Næste artikelVentetid i lufthavnen