Hvis du er på en kortere rejse til New York, er her mine anbefalinger til
10 must-see oplevelser i The big apple
Frihedsgudinden og udsigt over Central Park fra toppen af Empire State Building.
1 Frihedsgudinden ”Liberty”
Tag en tidlig morgen-båd fra pier39, der sejler forbi statuen, og få samtidig et imponerende blik på Manhattan skyline og Brooklyn bridge. Udforsk det charmerede kvarter omkring Pier 39 når du kommer tilbage. Det er også et imponerende syn fra båden når det er blevet mørkt.
2 Toppen af Empire State Building
Kom først på formiddagen, for at undgå de værste kødannelser. Bygningen er flot istandsat indvendig i den originale Art Deco stil fra 30’erne, og udsigten hele vejen rundt på Manhattan er mageløs.
Top of The Rock med udsigt til Empire State Building. Til Højre H. C. Andersen i Central Park.
3 Top of The Rock – Rockefeller Center
Nyd udsigten om aftenen udover Manhattan med udsigt til et oplyst hav af skyskrabere fra The Observation Deck. Der er også et flot kig til et oplyst Empire State.
4 Central Park
Umuligt at nå hele vejen igennem parken hvis man har et kort ophold. Men gå ad The museum mile ad 5th Avenue, hvor mange af de store museer ligger. Blandt andet Museum of the City of New York, Guggenheim, Metropolitan, og gå derfra rundt i Central park. Du kan starte med at finde H. C. Andersen og Alice i Eventyrland fra indgang til parken omkring Guggenheim.
Detalje fra Highline Park og Times Square.
5 High Line Park
Parken er anlagt på en nedlagt highline (togbane). Den strækker sig over cirka 2,3 kilometer. Der er plantet vilde blomster og græsarter, og parken byder på nogle af de bedste udsigter til New York. En anderledes og inspirerende park midt i New York.
6 Chelsea Market
Nær enden af Highline Park – omkring pier 57, er der en nedgang til Chelsea Market. Det er en gammel småkagefabrik der er lavet om til fødevare marked og brugskunst. Smukke gamle bygninger, hvor man har bevaret historien, og en summende energi af kreativitet og gode råvarer.
7 Vandre rundt på Times Square
Det er i det hele taget lidt af et show at gå rundt på Times Square. Masser af ”cirkus”, larm og blinkende lygter. Men sæt dig på den store røde trappe, og nyd synet og showet af Times Square.
Washington Square Park og Rockefeller Center.
8 Washington Square park
Et meget filmet område i Greenwich village, hvor især marmor-buen Washington Square Arch, er et vartegn. En park med masser af aktiviteter vor især kunstnere samles. Tegnere, malere, artister.
Indgang til Rockefeller Center og detalje fra vægmaleri.
9 Rockefeller Center inde og ude
En del af Rockefeller Center er også NBC studio og Radio City Music Hall. Men ankom til Rockefeller Center fra hovedpladsen ad 5th Avenue, ved Rockefeller Garden og Rockefeller Plaza. Der vil et storslået syn møde dig. Du kender sikkert pladsen fra adskillige julefilm med det kæmpestore træ (Alene Hjemme2), men det er generelt et imponerende syn ved Rockefeller Plaza med alle verdens flag. Hovedindgangen er overdådig Art Deco og inde i hallen mødes man af et syn af det flotteste vægmaleri der viser dele af USA’s historie.
10 Gå over Brooklyn Bridge
Der er virkelig New Yorker stemning og atmosfære når man går over Brooklyn Bridge. Og det er ganske gratis. Nyd udsigten!
Fotos: Mia Christensen, Travelheart og Søren Poulsen.