Udstyr til vandring – nationalparker USA

Gode råd til at gøre naturoplevelserne mindeværdige og behagelige

I USAś nationalparker, er der masser at se, uden at man skal gå så meget. Udsigtspunkter og ”panoramic views” – udsigtsplatforme er der mange af. Men hvis man vil opleve at befinde sig midt i den, og gerne vil være tættere på, skal  dog bevæge sig ud på nogle af de utallige vandreruter.

 

Lyt til din Ranger!

Første og måske absolut vigtigste råd er, at lytte til de erfarne Rangers, der færdes i det pågældende terræn hver eneste dag. De ved hvad man skal gøre for at passe bedst muligt på sig selv og naturen. Ikke mindst hvilke dyr og planter du kan møde på din vej, og hvordan du skal opføre dig i forhold til disse. Lad være med at tro, at du kender terrænet, fordi det minder om noget du kender. Uden overdrivelse, kan det betyde alt for at din oplevelse bliver behagelig – og endda også for din overlevelse. Hav respekt for naturen og din Ranger!

 

Ordenligt fodtøj

Og hvad er så det? Hvis du skal på vandreture med mange stigninger og fald i terrænet, er det vigtigt at have et par gode vandresko/støvler med støtte ved ankel. Det skal være en støvle, der samtidig er bevægelig (ikke alt for stiv i sålen), og har et godt ”vejgreb”. Spørg til råds hvor de har erfaring med klatring og vandring. Spejdersport og Fjeld og Fritid kan anbefales ud fra egen erfaring. Hvis man besøger en af de kendte parker, og ikke har planer om flere timers vandretur ad stierne, men bare vil færdes på de stier der er omkring udk
igspunkterne, kan man nøjes med et par gode kondisko.

Vand, vand, vand!

Hvis man skal vandre i flere timer, er det vigtigt at have nok vand med. Det kan føles ubelejligt at skulle slæbe det med, men det er vigtigt for oplevelsen og din overlevelse. Spar ikke på vandet! Hvis du skal vandre hvor der er varmt, skal der ekstra med. Cirka tre liter til et par timer.

Men det gode er jo, at jo mere træt du bliver, des lettere bliver din rygsæk efterhånden.

Dagtursrygsæk

Jævnfør ovenstående, anskaf dig en dagtursrygsæk, der sidder godt på skuldrene, og sidder godt til ryggen. Du får brug for pladsen til vand, mad, snacks, solcreme, læbepomade og evt. regntøj eller varm trøje. Jeg vil anbefale en rygsæk hvor du kan have hurtig adgang til vand, eksempelvis en udvendig sidelomme.

Beskyttelse

Solcreme

Elementerne kan være hård ved huden. Selvom solen ikke skinner vildt skarpt, kan vind og vejr være hård ved huden i åbent terræn i nationalparkerne. Beskyt dig med både creme og læbepomade.

Kasket eller solhat

Hvis solen er ekstra hård, er det en god ide at alliere sig med en solhat eller kasket med ekstra solbeskyttelse.

Sidst men absolut ikke mindst…pas på dig selv.

Hvis man vandrer i en park ad stier med mange og stejle stigninger og fald, er
det vigtigt at være opmærksom. Gå i dit eget tempo, nyd naturen, og hold pauser når behovet opstår. Drik rigeligt væske og lyt efter din krop!  Hvis du skal nedad en stejl sti, skal du også beregne at skulle op igen. Så lyt godt efter hvad kroppen fortæller, lad være med at spille helt, og frem for alt……

nyd oplevelsen!

(Topfoto: Pixabay.com. Produktfotos: Mia Christensen, Travelheart)

 

Tagget , , , , , .