Mennesket er skabt til at holde sig i bevægelse, og til at kunne tilpasse sig nye situationer. Derfor tror jeg at vi mange gange har en udlængsel efter at se verden – når vores dagligdag oftest er fuld af rutiner. Det er meget givende for os, at ruske op i de trygge rammer engang imellem.

Jeg er barn af 70’erne, og min opvækst har derfor været præget af dels 70’erne og 80’erne. Men hvad har det med rejseglæden at gøre? Hvis du vil have lidt tålmodighed, kommer jeg til det inden længe….

Man rejste ikke på ferie

Jeg blev født i 1972, og dengang var det ikke almindeligt, at rejse på ferie som man gør i dag. Mange var på camping eller på ferie hos familie – eller også holdt man bare fri uden at skulle nogen steder. Først i 80’erne begyndte jeg at mærke at mine klassekammerater altid snakkede om, at de skulle på ferie – at det var blevet mere almindeligt – oftest charter med Spies eller kør-selv til Italien. Meget eksotisk.

Mine ferier bestod af sjældne familiebesøg, og camping i den ene eller anden form. Men jeg fik set noget af det danske land, som også nu er en gave. Jeg var da lidt misundelig da mine kammerater talte om alle de spændende ting de havde oplevet, men jeg har aldrig savnet at være berejst.

Først i mine teenage år begyndte jeg at føle en udlængsel, men vidste ikke efter hvad.

Første tur udenlands

Min første tur udenlands med min mor og far, var til Bad Segeberg i Tyskland, hvor vi bevidnede et liveshow ”Karl May Spiele – Winnetou, der Schatz am Silbersee”. Det var endda den originale Winnetou, Pierre Brice, fra filmene der var med. Det var STORT! Jeg havde noget spændende at fortælle, men jeg følte også noget andet indeni. Der var sået det første frø til min nysgerrighed på verden omkring mig, og på min egen verden -den indre og ydre.

Som barn var jeg godt nok meget på camping (campingvogn og hytter), men jeg har aldrig tumlet rundt i naturen og leget vilde lege. Jeg var bange for både Knuthenborgs geder, min søsters undulat, og min mormor og morfars smågrise. Jeg var bestemt hverken dyrehvisker eller spejder potentiale.

camp1

Den store rejse/øjenåbneren

Men med årene er det blevet anderledes……. (har dog ikke tænkt mig at blive spejder)…..Min første store udenlandsrejse, var til Uganda for at se bjerggorillaer. Turen havde dette ene formål. Men vi skulle rejse i en mindre gruppe sammen med mennesker vi ikke kendte og sove i telte.

Min skræk var de latrinære forhold, også da vi skulle på trek efter gorillaerne, skulle vi, om jeg må sige det lige ud, skide i regnskovbunden, imens de andre ventede. Dertil kom det heldigvis ikke, men jeg var villig til at vænne mig til mange ting, bare for at se gorillaerne.

På denne tur oplevede jeg et fællesskab med andre rejsende. Da vi så den første gorilla, kunne jeg se på de andre, at de havde den samme følelse som jeg, over at se disse prægtige dyr. Vi var alle i samme svingninger.

Da jeg kom hjem efter denne tur, oplevede jeg også, hvor meget der sker når man kommer hjem. Jeg så med andre øjne på de ellers så kendte omgivelser i min have, mit hus, min by, mit land. Jeg havde fået ny inspiration, og var blevet en smule klogere på både mig selv og andre mennesker. Jeg var kommet tættere på mig selv og naturen, men følte også at jeg havde fået en større forståelse for andre kulturer, og måske kan man dermed også bedre rumme forskelligheden.

At se verden indefra

At rejse kan være en stor oplevelse, der vælter rundt på din opfattelse af både de ydre horisonter og de indre. Hvis man er på oplevelsesrejse, kan man bruge lang tid efter hjemkomsten til at fordøje alle de indtryk man har fået.

Jeg har altid været fascineret af USA. Film og serier var daglig kost, men ikke mindst havde jeg en interesse i landet og historien. Hvor denne fascination og betagelse kom fra, ved jeg ikke, men min forelskelse i USA, har vokset sig til en stor kærlighed.

Efter en stor tur sidste år med de store nationalparker, har min mand og jeg fået mod på selv at tage på roadtrip. Først og fremmest – da ingen af os har kørekort – skal jeg nu i gang. Første skridt imod roadtrip er i hvert fald begyndt.

Hvad forventer jeg af denne tur? Udover fantastiske naturoplevelser, spænding, overskridelse af en del grænser, forventer jeg en følelse af frihed, en anden måde at opleve landet – og indbyggerne på. Jeg forventer at få en større viden med hjem om mig selv og vores verden.

Det store perspektiv

At rejse og kaste mig ud i nye udfordringer – at rykke mine grænser, giver mig en bedre forståelse for andre mennesker, en bedre forståelse og større kendskab til den verden jeg lever i. Det giver en uendelig inspiration og større tålmodighed  – og ikke mindst færre fordomme. HVIS man vel at mærke rejser ud i verden og møder andre mennesker med interesse og åbenhed. Jeg har også oplevet, at min selvtillid er vokset, da man nogle gange kommer i nogle situationer, som man må kapere og overkomme. Den indre styrke vokser og får næring. Du må slippe dine tøjler lidt – droppe noget af kontrollen og bare følge med hvor oplevelserne tager dig hen.

Fotograf øverst: Ingrid Riis