Kragerup Gods

Weekendophold med aktivitet og forkælelse

Kragerup Gods i Ruds Vedby

Vi har været der mange gange for at klatre i ”Go High”banerne. Men denne gang ville vi prøve et ”Go High -ophold”, der forbinder det aktive med forkælelse.

På Kragerup Gods, må man bevæge sig rundt i alle stuerne, og da vi ved vores ankomst, ville have en kop kaffe, kunne vi sætte os hvor vi havde lyst. Det giver en luksuriøs følelse – egentlig også en følelse af at være lidt malplaceret, men der er en god stil og stemning, og man falder hurtigt ind i legen med at være ”adelig”.

Go High byder på udfordringer for alle. Jeg er ikke specielt imponeret af at befinde mig i højderne, men når man står på banerne, er det udfordringerne der tager mit fokus, og ikke hvor højt oppe jeg befinder mig. Det er rigtig god og udfordrende træning for kroppen.

Ved Go High, kan man også bestille pølser eller burgere med bøffer af højlandskvæg opdrættet på Kragerup. Der er stillet en masse grille op, så man selv kan grille sine bøffer og pølser. Det er hyggeligt efter en god gang klatring.

 

Man får forbrændt en del på et par timer i trætoppene på Kragerup Gods, og det er dejligt at kunne gå en lille tur fra banerne til godset, og få sig et velfortjent bad. På terrassen ved Restaurant Blixen, fik vi en kold fadøl, til at fordrive ventetiden, indtil der var middag i restauranten.

Vi satte os til bords til en 3-retters menu med gode råvarer, veltilberedt og god smag. En dejlig afslutning på den aktive dag. I restauranten var der en hyggelig stemning, og en klar og tydelig følelse af, at der var en glæde og stolthed over deres produkt.

Om morgenen, var der morgenmad i det gamle gods-køkken. Selv de gamle klinker og brændekomfur er bevaret. En dejlig morgen i det antikke gods-køkken, med økologisk og hjemmelavet morgenmad.

 

 

Læs mere om det aktive og afslappende Kragerup Gods og deres produkter her....

En smuk solopgang der bryder igennem sensommerdisen...

Tagget , , , , , , , .